mandag den 5. marts 2012

Tekst 3

http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Born-medier.aspx  -  Børn og unges digitale liv

Budskabet er: Hjælp dit barn med at finde vej i den digitale verden

Børn og unge lever i høj grad deres liv via cyberspace, mobilen og sms/mms. Her knyttes nye venskaber og de gamle vedligeholdes.

Forældre opfordres til at orientere sig, vise interesse, være nysgerrige, lade sig inddrage, tage initiativ og lære sammen med børnene. Forældrenes erfaring med livet skal vise børnene vejen i medie-junglen

 Refleksion: Jamen jeg er fuldstændig enig. Jeg er endda gået skridtet videre, så jeg havde koderne til mine børns profiler i starten. Ikke at jeg bruger dem ofte, men jeg kan godt finde på at tjekke, om f. eks tonen er sober eller der er tendens til mobning. Jeg har også bevidst sagt ja til de af mine børns skolevenner, der har ansøgt mig som ven på facebook. Det giver mig en unik mulighed for at kigge med på sidelinjen.

Hvis jeg så skal forestille mig en ressourcesvag familie, kan jeg blive bekymret over, om de overhovedet 1) ville finde siden 2) finde den relevant og endelig 3) kunne se pointen. Det er jo typisk dem, der virkelig har brug for det, ikke har overskud til at orientere sig og indsamle viden. Måske er det min fordom, der er på spil – men det barn, der sidder med en far i alkoholtåger og en mor med depression og som ikke bliver guidet, han er jo i den grad afhængig af pædagogens hjælp og guidning, men er der tid til det i institutionen ???

2 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Har du overvejet, hvilke etiske "problemer", du ville kunne få som pædagog - hvis du på denne måde (venner på facebook)fik en viden om børn/unges liv, som de ikke helt var klar over....Og som eventuelt kunne gøre, at du skal handle som pædagog? -

    SvarSlet
  2. Jeg er ikek helt med på, hvor du vil hen.... Men jeg prøver alligevel:
    Tænker du på, hvis de f. eks skriver for private oplysninger - det kunne være at de havde været til fest, og prøvet hash for første gang. Her vil jeg skulle vælge mellem at være loyal overfor de "fortrolige" oplysninger jeg får som ven og mit professionelle virke - nemlig at informere forældrene (og evt. indberette, hvis det skulle komme på tale) Nu ved jeg ikke lige om jeg skal indberette hash første gang, men jeg vil helt klart tage "action" på en sådan oplysning. I første omgang nok i form af en snak med barnet. Men ja, det er helt klart et dilemma, for hvis jeg snakker med barnet, så risikerer jeg at blive slettet som ven - og så får jeg jo bare ingen oplysninger. Måske ville jeg ikke røbe min "kilde".....

    SvarSlet