Teksten giver en hurtig opsummering på, hvad sms er, hvorfor den bruges, hvad den bruges til og hvilket formål den har – afhængig af hvilken gruppe, der benytter den.
- De gamle bruger sms til at kunne få kontakt – altså som en form for tryghed
- Voksne bruger sms’er som en praktisk måde at få aftaler på plads og koordinere logistikken f. eks i familien på
- De unge bruger sms som en social funktion, hvor sms primært bruge til koordinering (hvor er I), kontakt (hvad laver du) og rapportering (nu sidder jeg i biografen og ser en god film)
SMS’ens popularitet skyldes bl.a. at det er en tidsbesparende, billigt og kontrolleret måde at vedligeholde kontakt på. Det er hurtigt lige at sende en sms af sted og få et ja/nej retur til svar. Og det er billigt – hvis alternativet vat at ringe op, og talestrømmen så ingen ende tager. Derved bliver kommunikationen også kontrolleret. Hvem har ikke prøvet at sende en sms af sted med velvalgte ord for at undgå en konfrontation med en forældre, kollega, familiemedlem ???
Da en sms kan bestå af max 140-160 tegn er sproget i sms’erne præget af forkortelser (r i Kbh om 1 t. = Jeg er i København om 1 time), engelske udtryk (4 y = for you eller pos = parents over shoulder, som er mest brugt i chat) og i det hele taget ikke normalt dansk retskrivning. Dansk sprognævn har i 2002 lavet en undersøgelse om, hvorvidt denne manglende danske retskrivning smitter af på skriftsproget i øvrigt, og resultatet er, at der foreløbig er grund til bekymring.
Refleksion: Jeg ledte faktisk efter en tekst, der kunne belyse problematikken, når forældrene henter deres barn i dagpleje eller i børnehaven/sfo’en. Barnet har lige fået øje på Mor eller Far og så ringer deres mobil. Der forsvandt mor/fars opmærksomhed. De fleste prøver at gøre samtalen kort, nogle kan slet ikke blive færdig. Men måske skal jeg begynde at kigge på, om det fænomen hos forældrene bunder i deres alder. Det må jeg lige holde øje med……
Har I oplevet lignende problemer med forældres mobiltlf. i institution ???
Ja, mig selv. Da vi er selvstændige er jeg nogen gange nødsagt til at have telefonen på mig - når den ringer, tager jeg den og si'r jeg ringer tilbage hurtigst muligt. Børnene ved at det er et onde der hører med til forretningen - vi må arrangere os med det, da vi ikke lige sådan kan slippe af med det. Vores yngste (6 år) sagde engang, at han ville have samme arbejde som far, da man jo så bare skulle kunne snakke i mobil...
SvarSletJeg har ikke, men det er heller ikke den verden jeg færdes i. Jeg oplevede heller ingen tilfælde i min praktik. Jeg har oplevet nogen i den almindelige dagligdag dog. Noget jeg lægger mærke til er, at der er stor forskel på, hvordan forældre taler i telefon når ungerne er tilstede. Altså ikke indholdet i samtalen, men hvis børnene vil have opmærksomhed og forældrene taler i telefon, er der typisk to måder at gribe det an på. Nogle forsøger at overskue begge ting - de forsøger at høre hvad barnet siger, og forsøger stadig at følge samtalen. Min opfattelse er, at det bliver noget rod og barnet føler sig ofte ikke hørt. Andre pauser telefonen og beder barnet vente, til de er færdige med at tale i telefon. Afhængig af, hvordan resten af denne samtale forløber (forsøger de f.eks. at gøre det kort?), er det den, jeg ser mest positivt, da forældrene bedre kan give barnet den ønskede opmærksomhed når samtalen er slut. Der er selvfølgelig gradbøjninger og variationer, men det er de to jeg ser mest i min dagligdag.
SvarSletJa, jeg har tidligere ved aflevering og afhentning af mine børn i hhv. skole og daginstitution, oplevet at forældre var optagede af at tale i mobiltelefon. Nu er der begge steder sat skilte op ved døren, hvor der står skrevet, at det er mobilfri zone. Ud over skiltene er der sendt mails til forældre hvor lederen begrunder tiltaget,- og det er selvfølgelig for at tilgodese børnene. Og det har hjulpet :)
SvarSletJeg har også set skiltene i et par børnehaver i mit distrikt. Og jeg er også eena f de forældre, der har været p arbejde samtidig med, jeg har være med mine børn i skole (lyder vist mystisk for nogle) men jeg kunne have nogle enkelte dage, hvor jeg ikek var tilskrevet gæstebørn. Disse dage fulgte jeg så mine børn i skole. Da dette var en sjældenhed var det top-prioriteten. Aftalen med kontoret var, at jeg skulle have min mobil med, så de kunne komme i kantakt med mig, hvis der opstod noget akut. Risikoen for at blive forstyrret var altså minimal, men det er da sket, at min tlf. har ringet midt i timerne. Heldigvis var læreren informeret om mit dilemma og kunen rumme det. Og mine børn var glade, når Mor endelig kunne være lidt med på skolen :-)
SvarSletRefleksion: Grundlæggende er det altså IKKE i orden at have sin mobil med, meeeen lige når det gælder mig selv (eller Majken :-), eller hvem der nu måtte stå i det, ja så er dt en undtagelse fra reglen ????? For lige præcis MIG har en god undskyldning....... (uf, den svider (eller hedder det ikek svier) - selv e3fter så lang tid ....)
Sorry, der var godt nok maaange tastefejl. Håber I kan abstrahere fra dem :-)))
SletDu har helt ret Ulla, - selvfølgeliglig er der undtagelser, og ikke kun for Ulla og Majken ;)
SletMen at sætte fokus på problematikken med fx skiltning, mails osv. får forhåbentlig forældrene til at reflektere, og jeg tror ikke altid de mobil-talende forældre tænker på hvordan det påvirker deres børn.
Trine:o)