mandag den 5. marts 2012

Tekst 2

Min tekst 2 er om livet på nettet:

Internet og andre, nye sociale medier er kommet for at blive! De er en fast del af de unges liv – og spørger man de unge, kan de næppe forestille sig et liv uden eller identificere sig med postbudenes funktion eller fastnettlf. Omvendt kan det være svært at forstå for de, som ikke er vokset op med f. eks internet og mobil.

Børnene bruger nettet til at søge informationer, lektiehjælp, kommunikere med venner, spille og som en praktisk måde at aftale f.eks om de kan lege og dermed danner nettet grundlaget for et evt. venskab. Og selv om de er sammen, går man til og fra nettet for derigennem at diskutere forskellige emner og blive klogere på hinanden og sig selv.

Som voksen, kan du lige så godt deltage i dit barns digitale verden og hjælpe dem på vej. Kun på den måde får de lært at færdes sikkert i den verden.

Refleksion: Når internettet, mobiler, etc er kommet for at blive og når de er en så vigtig del af et barns liv, kan jeg i den grad blive bekymret for de fattigste. Hvordan er de stillet, når de ikke har råd til adgang til de sociale medier? Fattigdom er endnu ikke økonomisk fastsat grænse, hvor familierne automatisk kan søge tilskud til disse ting – det betyder, at disse børn og unge skubbes endnu længere ud og dermed er der endnu større fare for social eksklusion. Det er og bliver også i fremtiden en svær opgave at ”trække” i den gammeldags retning med ” du kan jo også lige cykle hen til Lasse eller Ahmed og spørge om de kan lege” – her vil ham uden mobil/internet blive fravalgt, fordi det er totalt YT at cykle hen og spørge – det gør man da på mobilen eller på chatten!

5 kommentarer:

  1. Det kan være noget om snakken, men jeg tro og har set at det er noget, som vil blive pivotere meget højt også i de fattige familier. Så prøver de at se om de kan spare andre steder for børnene skal ikke holdes udenfor af den grund.

    SvarSlet
  2. Enig, Winni, men jeg oplever også, at der ikke lige er taletid på kortet, den er lige blevt væk, så har de glemt telefonen eller andre coping-strategier, som kan skjule det reelle problem.

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Jeg må sige vi kan ikke komme udenom internettet og alle de andre digitale medier der efterhånden findes. Er enig med dig i at man er nødt til at følge sine børn for at kunne følge med. Tror nu også det er ganske udmærket, da det på mange måder er nemt at kunne mange ting denne vej. Det negative kan være det at man ikke er social sammen med andre eller kommunikere direkte sammen.

    SvarSlet
  5. Hvis man ser grundlæggende på den problemstilling du sætter op, så mener jeg at det er vigtigt at forældrene lærer deres børn, at vi som mennesker er forskellige, og at vi ikke alle kan få de samme ting, og så skal man ruste børnene til at møde en barsk hverdag.
    jeg mener heller ikke det er et problem at et barn må erkende atder ikke er penge på et taletidskort, det er en kendsgerning, som lærer både den der ikke har penge på kortet, at forbruget måsske har været for stort og man skal administrere det man har, og det lære de andre børn at alle ikke har råd til det samme.
    Livet er ubarmhjertigt og det er det vi skal ruste vores børn og unge til.
    Der er også mange biblioteker der har en computer, som kan lånes til spil osv.

    SvarSlet