I weekenden har vi lige haft besøg af vores fætter Markus og de 2 små kusiner. Jeg spurgte Markus, om han kunne huske, at jeg i efteråret, da vi var på besøg ovre hos dem, spurgte efter vitser.
Hmm ... hvad ??? Nej ... I efteråret ???.. nej - det kunne han ikke. Jeg prøvedeat minde om, at det var lektier til skolen og nævnte nogle af vitserne .... Hmm . Nej, kan han ikke huske. Hvorfor da ??? Jo, jeg ville bare sige, at det var blevet rigtig godt... (og vi har altså været sammen MANGE gange side i efteråret)
Markus - og de andre børn forsvinder igen, men der går sikkert længe, så kommer han tilbage i stuen og SÅ starter en sand lavine af vitser...... Jeg kan ikke huske een eneste af dem lige nu, men der var flere gode i blandt :-)))
mandag den 22. august 2011
fredag den 5. august 2011
Bordtennis, sommerferie
Hej.
Håber, I alle har haft en herlig sommer. Vi har været i et mobilhome på Le Chene Gris, F-Pommeuse. En campingplads med bl. a et stort fælles påoolområde og et bordtennisbord. De første dage/aftener var der en del børn og uinge, der spillede ved bordet. Vores børn havde ikke bat, men vi fik købt bat + bolde til dem begge. Herefter blev de også en del af bordtenniskulturen. Vores børn taler skoleengelsk og de andre kunne mere eller mindre kun hollandsk. Men sproget var ikke et problem i den forstand, for legen kom i gang alligevel:
Man stiller sig i kø og spiller "rundt om bordet". Hvis man ikke rammer eller taber matchen, er man ude og sætter sig hen og venter. Til sidst er der kun 2 tilbage. De spiller finale - bedst af 3 bolde. Vinderen dunker battet lodret ned i bordet 2-3 gange og dette bliver signalet for, at en ny runde starter. Den højeste dreng er mega-god til at lede og fordele og virker til at have det sidste ord - en slags dommer. Når han ikke er der, er den lidt yngre knægt med blå kasket mest forhippet på at få den status! Han vil rigtig gerne bestemme og beslutte, hvornår nogle er med og hvornår de ikke er.
Mine børn begynder IKKE at ville være med til bordtennis. Trine (13) holder dog ved længere end Rasmus på 10. Rasmus melder hurtigt ud,, at "de er syge i hovedet" - jeg beder ham sætte lidt flere ord på. Jo, ham med kasketten er dum! - Og jeg fortæller ham om mine iagttagelser - at det jeg umiddelbart ser er en kasket, der gerne vil bestemme. Rasmus boykotter bordtennissen de sidste dage for hollænderne snyder !!!!
Trine holder ved lidt endnu - men hun syder og bobler, for frustrationen skal ud, når de snyder. Trine snakker med et par andre danske bordtennisbørn, men de er ikke nok til at vælte hollænderne og overtage styringen.
Mig ??? Hmm ... Jeg vælger at sidde på afstand og iagttage børnene UDEN at blande mig. Jeg spiller med et par gange, men gider jo ikke spille hele tiden. Og vil ikke blande mig i børnenes kamp om pladserne i hierakiet fordi vi nsart skal hjem.
Vel hjemme er bat og bold ofte i brug. Ad nogle omgange "bygger" de deres eget bordtennisbord op:
Her er vores køkkenbord med net :-) Utroligt, hvad 3 dåser Pepsi max og et viskestykke kan bruges til :-)))
Det kommer der ud af "børns mundtlige legekultur"
mvh Ulla
Håber, I alle har haft en herlig sommer. Vi har været i et mobilhome på Le Chene Gris, F-Pommeuse. En campingplads med bl. a et stort fælles påoolområde og et bordtennisbord. De første dage/aftener var der en del børn og uinge, der spillede ved bordet. Vores børn havde ikke bat, men vi fik købt bat + bolde til dem begge. Herefter blev de også en del af bordtenniskulturen. Vores børn taler skoleengelsk og de andre kunne mere eller mindre kun hollandsk. Men sproget var ikke et problem i den forstand, for legen kom i gang alligevel:
Man stiller sig i kø og spiller "rundt om bordet". Hvis man ikke rammer eller taber matchen, er man ude og sætter sig hen og venter. Til sidst er der kun 2 tilbage. De spiller finale - bedst af 3 bolde. Vinderen dunker battet lodret ned i bordet 2-3 gange og dette bliver signalet for, at en ny runde starter. Den højeste dreng er mega-god til at lede og fordele og virker til at have det sidste ord - en slags dommer. Når han ikke er der, er den lidt yngre knægt med blå kasket mest forhippet på at få den status! Han vil rigtig gerne bestemme og beslutte, hvornår nogle er med og hvornår de ikke er.
Mine børn begynder IKKE at ville være med til bordtennis. Trine (13) holder dog ved længere end Rasmus på 10. Rasmus melder hurtigt ud,, at "de er syge i hovedet" - jeg beder ham sætte lidt flere ord på. Jo, ham med kasketten er dum! - Og jeg fortæller ham om mine iagttagelser - at det jeg umiddelbart ser er en kasket, der gerne vil bestemme. Rasmus boykotter bordtennissen de sidste dage for hollænderne snyder !!!!
Trine holder ved lidt endnu - men hun syder og bobler, for frustrationen skal ud, når de snyder. Trine snakker med et par andre danske bordtennisbørn, men de er ikke nok til at vælte hollænderne og overtage styringen.
Mig ??? Hmm ... Jeg vælger at sidde på afstand og iagttage børnene UDEN at blande mig. Jeg spiller med et par gange, men gider jo ikke spille hele tiden. Og vil ikke blande mig i børnenes kamp om pladserne i hierakiet fordi vi nsart skal hjem.
Vel hjemme er bat og bold ofte i brug. Ad nogle omgange "bygger" de deres eget bordtennisbord op:
Det kommer der ud af "børns mundtlige legekultur"
mvh Ulla
Kasseler Berge
Familien er på vej i bilen ned gennem Tyskland og nærmer os Kasseler Bakker. Kim og jeg kigger på hinande - og ..... griner! Vi er begge kommet i tanke om den samme "vits", som vores venner for et par år siden oplevede i netop Kasseler Bakker:
Deres søn på ca 10-11 år: Du Far, ..... er hamStein Bagger i familie med Kasseler Bakke ???
Far: Nej, det er ham ikke !!!! :-)))))
Deres søn på ca 10-11 år: Du Far, ..... er hamStein Bagger i familie med Kasseler Bakke ???
Far: Nej, det er ham ikke !!!! :-)))))
søndag den 26. juni 2011
Jordbær
Uhm ...... Så fik vi plukket jordbær. Endda på opfordring af min datter (13 år)
Jordbær er en del af voress sommer-kultur. Uhm...sommerens pluk-selv-jordbær og med lidt fløde på.
Min kollega fortalte mig, at de har jordbær på tilbud i Rema 1000 nu her til 10 kr pr bakke. Så set ud fra et økonomisk synspunkt, så skulle vi da bare have købet vores jordbør der. Vi gav 8 kr pr. ½ kg + benzin og 2 x 20 minutters kørsel.
MEN .....både min datter, farmand og jeg mindes da børnene var små og de gik med hver deres spand og plukkede og plukkede - og da spanden endelig skulle vejes, ja så sagde manden at det var lige meget for der var kun 1 jordbær i hver spand - resten var spist :-) Vores søn ville ikke med ud at plukke (10 år), for han var til fodbolsstvæne i går og benene var alt for ømme.
GOD SOMMER DERUDE :-)
tirsdag den 21. juni 2011
Nukredit er en banke
Har i den forgange tid hørt Nykredit-reklamen om og om igen. Jeg synes den er genialt lavet.
Når du ser farven blå, bliver du glad.
Farven er blå.
Nukredit er en banke.
Den skaber rigtig meget omtale - og see i lyset af "børns mundtlige legekultur", har denne reklame jo i den grad bidraget til "de voksnes legekultur"
Vil med dette indlæg blot fastholde nogle af mine tanker omkring denne reklame .-)
Når du ser farven blå, bliver du glad.
Farven er blå.
Nukredit er en banke.
Den skaber rigtig meget omtale - og see i lyset af "børns mundtlige legekultur", har denne reklame jo i den grad bidraget til "de voksnes legekultur"
Vil med dette indlæg blot fastholde nogle af mine tanker omkring denne reklame .-)
mandag den 6. juni 2011
Orme - oksekød
Et dagplejebarn på ca 2-2½ står på stolen ved køkkenbordet og kigger ud af vinduet. Udenfor er min datter og en veninde fra skolen ved at vaske bilen (arbejdsuge for hele klassen), så de kan tjene penge til klassens tur i 8. klasse. Pludselig udbryder dagplejebarnet:
ORME ORME ORME ........
Hvor ?????? Jeg ser helt mærkelig ud i hovedet......Tænker, at hun da godt nok har et formidabelt syn, hvis hun kan orme på jorden udenfor.....Men det er jo knastørt... Kan vandet fra bilvasken have hidkaldt orme ???? Jeg tænker, så det knager!
ORME, siger hun og peger på mit oksekød! Jeg er i gang med at forme bøffer til aftensmaden.
Ja, det KUNNE godt ligne orme, men det er oksekød !!!!
fredag den 22. april 2011
Kultur af børn
Min søn har i skolen lavet en tegneserie ud fra en historie. Dette som et led i den dansk/tyske børnekunstfestival Temaet var COMIX - kunst som tegneserie. I alt 3 danske og 3 tyske skoler har arbejdet sammen med 2 professionelle kunstnere - Rick Towle og Johannes Caspersen. Der var ferinisering i dag i hhv. Flensborg, langballig og Sønderborg. Jeg kan egentlig godt huske, at de skulle lave "noget" nede i skolen, for klasselæreren og en studerende har sendt besked til os. Vores søn kom i går i tanke om, at ferniseringen var i dag. Og han ville altså rigtig gerne ned og se sit værk. Desværre kunne han ikke finde sedlen, men vi tog afsted til Sønderborg Slot - Riddersalen.
Mig og slotte ..... hmm..... Fik kortvarigt "traumatiske" flashbacks til teenageårene, hvor vi traskede hvert eneste slot tyndt (sådan føltes det ihvertfald). ferniseringen starter og jeg forudser en endeløs talerække...GAAAAAABBBB .... men HOV !!!!! Her sarter Andy's Up med at rappe sin velkomst - og derefter give ordet til nogle af de børn, der har ville være med til at rappe. Det lyder ikke helt som den "rap" jeg kender, men de gør det flot - og deres rim er fantastiske! Nogle af dem er ret seje til det med teksterne! Det med melodien, skal nok komme. Formand for kulturudvalget Steffen Kleinschmidt snakker også - læænge ..... gaaaab ..... men pludse kommer guldkornene: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn, den kunstneriske intelligens og samarbejdet på tværs over grænserne - kulturudveksling. Jo, jeg er her endnu - og jeg lytter. Hvorfor tog jeg ikke papir med ???
Min søn fandt sit værk og det blev beundret! Han proklamerede, at alle de taler var kedelige og når vi havde fået et glas saftevand, ville han gerne hjem!
mandag den 14. februar 2011
Opg. 2 - Børns vitser
DKK Børns vitser Ulla Pedersen
Midt i ugen op til vores seminarieindkald kommer den første vits. Min mand og jeg sidder i stuen. Rasmus på 10 sidder på sit værelse og Trine på 12½ sidder på sit værelse og ser tv. Hun kommer ind i stuen og fortæller ud af den blå luft flg. vittighed:
”Hvis nogen spørger, om jeg kan en blondinevits, svarer jeg, ”nej, jeg er for dum””
Vi trækker på smilebåndet. Hun spørger os, om vi nu også har forstået den. Og ja, det har vi !!! Vi griner lidt og hun forsvinder igen. Hmm ….. hvor kom den vits fra ????
Vi har arvet en stor stak gamle ugeblade, og efterhånden kommer jeg selv godt ned i bunken og får dem læst. Men hovsa …… lige der på bagsiden af Søndags BT kan jeg læse den samme vits, som hun fortalte os. Altså er konklusionen, at vi nu har læst samme blad
Vel hjemme fra seminarieindkald spørger jeg nu ind til, om hun kan flere vitser – og her kommer flere:
”Der var engang 2 blondiner. De var bange for at blive overfaldet bagfra, så de gik baglæns hjem”
Hun siger: ”Jeg kan én til, men jeg skal først klippe min negl” – Og det gør vi så. Den næste vits, som viser sig at være en gåde, falder kort efter:
”Hvordan kan 2 mennesker stå mellem deres næser?” ”De skal stå med ryggen til hinanden”
Hun spørger, hvorfor jeg spørger, og om jeg vil have flere vitser. Jeg forklarer, at det er til en opgave på skolen. Hun har én mere på lager, men den er altså lidt fræk –og vil lige sikre sig, at det går an:
”Der var engang 2 elefanter, som kom forbi en mand, som tog et bad. Så sagde den ene elefant til den anden: ”Hvordan kan han få maden op i munden med sådan en lille snabel””
På spørgsmålet, hvor hun har vitserne fra, svarer hun, at de kommer fra hendes 2 gode venninder.
Især ved den sidste vits skinner det igennem, at der er noget, man normalt ikke kan sige, men hvis det er i en vits, så er det mere legalt og accepteret. I vitse-verdnen kan man bruge de frække og grimme ord, som normalt ikke er en del af det daglige sprogbrug. Når børnene sidder i en gruppe, og der først er én, der starter med at fortælle en vits, ja så følger de andre hurtigt efter. De fortæller på skift – dvs. at de øver tur-tagning, vitsen er en billet ind i fællesskabet og den giver taletid i gruppen. Gennem vitserne spejler de hinanden. F. eks hvis vitsen er fræk, racediskriminerende eller grov, kan der være nogle børn, der i hvert fald ikke vil/må fortælle den hjemme. Når vitsen er fyret af, kan modtageren spørge ind til, hvad afsenderen så synes om f. eks Knud, der kiggede ud af mikroovnen – er det synd for ham ? Her trænes empatien.
Jeg spurgte også min søn, om han havde vitser på lager. Det var så ikke tilfældet. Da han gik i 1. eller 2. klasse havde de i sfo’en en overgang fokus på vitser og gåder. Når børnene samledes i sfo’en, var der navneopråb, planlægning og en af pædagogerne læste en vits eller en gåde op for flokken. På den måde træner børnene deres kognitive evner, deres logiske sans, deres kendskab til metaforer og overførte betydninger og deres fantasi. De får et fælles 3. at være sammen om – og de kan udfordre hinanden i at knække gåderne. Når han kom hjem fra sfo’en fik også lige dagens vits/dagens gåde, hvis han altså kunne huske den På månedsbrevet til os forældre var der gerne en ”månedens gåde” – som næsten altid gav anledning til diskussion i familien. I starten af gåde-forløbet kom Rasmus tit hjem og sagde, at nu havde han lavet en ny gåde, hvorefter han forsøgte sig med gåden. I starten faldt det ikke så heldigt ud – og der var ingen gåde, som gav mening.
Da han gik i børnehaven, husker jeg, at når vi hentede ham stemte de andre i børn i med:
Rasmus skal hjem – på hovedet i seng – klokken er mange – og du er taget til fange.
Det blev en overgang moderne at sige farvel til hinanden på blandt børnene – og her trænes rim, remser, sprogets rytme. Nogle gange digtede de videre eller jeg svarede med at fortsætte deres rim: - ja det er rigtig, men vi er ikke bange
Min søn er/har været meget optaget af Ninja Turltles, Pokemon, Gameboy og Nintendo. Uanset hvilken af disse, han har været optaget af, har det været efterfulgt af enten kammerater, der ringer fordi de skal bruge hans råd om, hvem der kan slå hvem, hvilken figur der udvikler sig til hvad, eller hvordan de kommer videre til næste bane. Det er sket flere gange, at jeg har en stakåndet og meget præcist formulerende ung dreng i telefonrøret, der spørger efter Rasmus. Som regel viser det sig, at de er liiiige midt i et spil, som kræver en løsning her og nu. Efterhånden af mange af hans kammerater på Facebook, hvor de spiller forskellige spil og kommunikerer på chatten. Som regel går indholdet på noget ”fagligt” i forhold til spillene eller på at få en legeaftale i stand. Så selv om det egentlig ligner mere en skriftlig kommunikationsdel , har det indvirkning på den mundtlig del af legekulturen. Det kræver sit sprog at kunne give detaljerede forklaringer af spillet og dens facetter og forklare den anden kammerat, hvad man egentlig mener.
Når legeaftalen er i stand, sker det ofte, at drengene ringer sammen for at aftale, hvis de skal have noget med. F. eks hvis han/de skal medbringe ekstra controlere til Wii’en, så de kan spille flere ad gangen, et kabel så deres nintendoer kan snakke sammen og udveksle folk, eller husk lige din gameboy og det og det spil, for så kan jeg hjælpe dig videre i spillet. De kan også lave aftaler omkring at medbringe skateboard, rulleskøjter, slæden eller andet udendørs legetøj.
Alle disse aftaler giver øvelse i at tænke fremad og planlægge, hvad man kan få brug for. Det må i vores voksne verden svare til, at vi tænker fremad, når vi står og skal pakke vores kuffert til rejsen. Det træner sproget, og for nogle kræver det mod at tage telefonen og få lavet aftalerne. I starten kræver det også af forældrene, at de går foran barnet og viser vejen og måden, det kan gøres på. – At selv om vi heller ikke kender Sofies forældre, tør vi godt lige ringe og lave en aftale omkring legetøjet.
Selv bidrager jeg ofte med mit yndlingsrim til dagplejebørnene:
Oppe i gardinerne – hænger appelsinerne – mænderne og konerne – spiser af citronerne.
Specielt de 2-3 årige lytter og vil gerne høre den om og om igen. De synes, det er vrøvlet og vi snakker om, om de nogensinde har set appelsiner i gardinerne. De griner og synes det er lidt fjollet. En sådan remse er måske barnets første møde med en ny (sprog)verden, hvor indholdet i sproget ikke behøver være funktionel ( må jeg få vand) og hvor vi kan lege med sproget. Jeg oplever ofte, at når (typiske piger) de så går og leger i stuen, ja så øver de sig på ordene og går og griner lidt imens.
14.02.2011:
Vi har været hos min Bror på Sjælland i weekenden. Han har Markus på 11, Kassandra på 5½ og Veronika på 3 år. Vi sidder samlet omkring bordet og har lige spist. Jeg benytter lejligheden til at spørge, om Kassandra kender en god vits. Hmm … nej … en vits ??? Jeg spørger Veronika på 3, som heller ikek reagerer på mit spørgsmål. (Det videste jeg nu godt, men jeg vil gerne ”vride” nogle vitser ud af de store, og prøver bevidst at spille ud til de små) Markus hopper af spænding, og HAN har en vits!. Det går bare så stærkt, og jeg når ikke at få skrevet ned. Skynder mig hen og hente papir – men nu går det tabt. ØV……
Til min store overraskelse kommer min søn nu på banen. Han kommer med flg. vits:
Der var engang en blondine, der skulle til svømmestævne. De skulle lave brystsvømning. Blondinen gik hen til dommeren og sagde, at de snød! Hvorfor tror du, at blondinen siger, det er snyd ??? – Fordi hun troede, de skulle bruge brysterne
Han tjekker ikke lige af om den er for fræk ligesom min datter gjorde i vitsen med elefanten og musen.
Markus stemmer i:
Alle børnene nåede ud af junglen – undtagen Amanda. Hun blev til en panda.
Rasmus fortsætter:
Alle børnene nåede op af vandet. Undtagen Frank, han sank.
Pigerne på 5½ og 3 sidder stille og lytter. – Om de får noget med ???? Ved jeg ikke – de kommer nok ikke lige i morgen og fyrer en vits af, men måske ”lurer” de formen af – jeg fortæller en vits – de andre griner – du fortæller og jeg lytter – vi griner… Denne ”samtaleform” kan de måske genkende fra børnehaven og tage med sig videre i deres liv.
Spændende at arbejde med børns mundtlige legekultur. Jeg har egentlig ikke tillagt den nogen større betydning – for den var der jo bare. Jeg kan dog se, at den jo netop IKKE bare ”er” der, men at den har dybe rødder.
Midt i ugen op til vores seminarieindkald kommer den første vits. Min mand og jeg sidder i stuen. Rasmus på 10 sidder på sit værelse og Trine på 12½ sidder på sit værelse og ser tv. Hun kommer ind i stuen og fortæller ud af den blå luft flg. vittighed:
”Hvis nogen spørger, om jeg kan en blondinevits, svarer jeg, ”nej, jeg er for dum””
Vi trækker på smilebåndet. Hun spørger os, om vi nu også har forstået den. Og ja, det har vi !!! Vi griner lidt og hun forsvinder igen. Hmm ….. hvor kom den vits fra ????
Vi har arvet en stor stak gamle ugeblade, og efterhånden kommer jeg selv godt ned i bunken og får dem læst. Men hovsa …… lige der på bagsiden af Søndags BT kan jeg læse den samme vits, som hun fortalte os. Altså er konklusionen, at vi nu har læst samme blad
Vel hjemme fra seminarieindkald spørger jeg nu ind til, om hun kan flere vitser – og her kommer flere:
”Der var engang 2 blondiner. De var bange for at blive overfaldet bagfra, så de gik baglæns hjem”
Hun siger: ”Jeg kan én til, men jeg skal først klippe min negl” – Og det gør vi så. Den næste vits, som viser sig at være en gåde, falder kort efter:
”Hvordan kan 2 mennesker stå mellem deres næser?” ”De skal stå med ryggen til hinanden”
Hun spørger, hvorfor jeg spørger, og om jeg vil have flere vitser. Jeg forklarer, at det er til en opgave på skolen. Hun har én mere på lager, men den er altså lidt fræk –og vil lige sikre sig, at det går an:
”Der var engang 2 elefanter, som kom forbi en mand, som tog et bad. Så sagde den ene elefant til den anden: ”Hvordan kan han få maden op i munden med sådan en lille snabel””
På spørgsmålet, hvor hun har vitserne fra, svarer hun, at de kommer fra hendes 2 gode venninder.
Især ved den sidste vits skinner det igennem, at der er noget, man normalt ikke kan sige, men hvis det er i en vits, så er det mere legalt og accepteret. I vitse-verdnen kan man bruge de frække og grimme ord, som normalt ikke er en del af det daglige sprogbrug. Når børnene sidder i en gruppe, og der først er én, der starter med at fortælle en vits, ja så følger de andre hurtigt efter. De fortæller på skift – dvs. at de øver tur-tagning, vitsen er en billet ind i fællesskabet og den giver taletid i gruppen. Gennem vitserne spejler de hinanden. F. eks hvis vitsen er fræk, racediskriminerende eller grov, kan der være nogle børn, der i hvert fald ikke vil/må fortælle den hjemme. Når vitsen er fyret af, kan modtageren spørge ind til, hvad afsenderen så synes om f. eks Knud, der kiggede ud af mikroovnen – er det synd for ham ? Her trænes empatien.
Jeg spurgte også min søn, om han havde vitser på lager. Det var så ikke tilfældet. Da han gik i 1. eller 2. klasse havde de i sfo’en en overgang fokus på vitser og gåder. Når børnene samledes i sfo’en, var der navneopråb, planlægning og en af pædagogerne læste en vits eller en gåde op for flokken. På den måde træner børnene deres kognitive evner, deres logiske sans, deres kendskab til metaforer og overførte betydninger og deres fantasi. De får et fælles 3. at være sammen om – og de kan udfordre hinanden i at knække gåderne. Når han kom hjem fra sfo’en fik også lige dagens vits/dagens gåde, hvis han altså kunne huske den På månedsbrevet til os forældre var der gerne en ”månedens gåde” – som næsten altid gav anledning til diskussion i familien. I starten af gåde-forløbet kom Rasmus tit hjem og sagde, at nu havde han lavet en ny gåde, hvorefter han forsøgte sig med gåden. I starten faldt det ikke så heldigt ud – og der var ingen gåde, som gav mening.
Da han gik i børnehaven, husker jeg, at når vi hentede ham stemte de andre i børn i med:
Rasmus skal hjem – på hovedet i seng – klokken er mange – og du er taget til fange.
Det blev en overgang moderne at sige farvel til hinanden på blandt børnene – og her trænes rim, remser, sprogets rytme. Nogle gange digtede de videre eller jeg svarede med at fortsætte deres rim: - ja det er rigtig, men vi er ikke bange
Min søn er/har været meget optaget af Ninja Turltles, Pokemon, Gameboy og Nintendo. Uanset hvilken af disse, han har været optaget af, har det været efterfulgt af enten kammerater, der ringer fordi de skal bruge hans råd om, hvem der kan slå hvem, hvilken figur der udvikler sig til hvad, eller hvordan de kommer videre til næste bane. Det er sket flere gange, at jeg har en stakåndet og meget præcist formulerende ung dreng i telefonrøret, der spørger efter Rasmus. Som regel viser det sig, at de er liiiige midt i et spil, som kræver en løsning her og nu. Efterhånden af mange af hans kammerater på Facebook, hvor de spiller forskellige spil og kommunikerer på chatten. Som regel går indholdet på noget ”fagligt” i forhold til spillene eller på at få en legeaftale i stand. Så selv om det egentlig ligner mere en skriftlig kommunikationsdel , har det indvirkning på den mundtlig del af legekulturen. Det kræver sit sprog at kunne give detaljerede forklaringer af spillet og dens facetter og forklare den anden kammerat, hvad man egentlig mener.
Når legeaftalen er i stand, sker det ofte, at drengene ringer sammen for at aftale, hvis de skal have noget med. F. eks hvis han/de skal medbringe ekstra controlere til Wii’en, så de kan spille flere ad gangen, et kabel så deres nintendoer kan snakke sammen og udveksle folk, eller husk lige din gameboy og det og det spil, for så kan jeg hjælpe dig videre i spillet. De kan også lave aftaler omkring at medbringe skateboard, rulleskøjter, slæden eller andet udendørs legetøj.
Alle disse aftaler giver øvelse i at tænke fremad og planlægge, hvad man kan få brug for. Det må i vores voksne verden svare til, at vi tænker fremad, når vi står og skal pakke vores kuffert til rejsen. Det træner sproget, og for nogle kræver det mod at tage telefonen og få lavet aftalerne. I starten kræver det også af forældrene, at de går foran barnet og viser vejen og måden, det kan gøres på. – At selv om vi heller ikke kender Sofies forældre, tør vi godt lige ringe og lave en aftale omkring legetøjet.
Selv bidrager jeg ofte med mit yndlingsrim til dagplejebørnene:
Oppe i gardinerne – hænger appelsinerne – mænderne og konerne – spiser af citronerne.
Specielt de 2-3 årige lytter og vil gerne høre den om og om igen. De synes, det er vrøvlet og vi snakker om, om de nogensinde har set appelsiner i gardinerne. De griner og synes det er lidt fjollet. En sådan remse er måske barnets første møde med en ny (sprog)verden, hvor indholdet i sproget ikke behøver være funktionel ( må jeg få vand) og hvor vi kan lege med sproget. Jeg oplever ofte, at når (typiske piger) de så går og leger i stuen, ja så øver de sig på ordene og går og griner lidt imens.
14.02.2011:
Vi har været hos min Bror på Sjælland i weekenden. Han har Markus på 11, Kassandra på 5½ og Veronika på 3 år. Vi sidder samlet omkring bordet og har lige spist. Jeg benytter lejligheden til at spørge, om Kassandra kender en god vits. Hmm … nej … en vits ??? Jeg spørger Veronika på 3, som heller ikek reagerer på mit spørgsmål. (Det videste jeg nu godt, men jeg vil gerne ”vride” nogle vitser ud af de store, og prøver bevidst at spille ud til de små) Markus hopper af spænding, og HAN har en vits!. Det går bare så stærkt, og jeg når ikke at få skrevet ned. Skynder mig hen og hente papir – men nu går det tabt. ØV……
Til min store overraskelse kommer min søn nu på banen. Han kommer med flg. vits:
Der var engang en blondine, der skulle til svømmestævne. De skulle lave brystsvømning. Blondinen gik hen til dommeren og sagde, at de snød! Hvorfor tror du, at blondinen siger, det er snyd ??? – Fordi hun troede, de skulle bruge brysterne
Han tjekker ikke lige af om den er for fræk ligesom min datter gjorde i vitsen med elefanten og musen.
Markus stemmer i:
Alle børnene nåede ud af junglen – undtagen Amanda. Hun blev til en panda.
Rasmus fortsætter:
Alle børnene nåede op af vandet. Undtagen Frank, han sank.
Pigerne på 5½ og 3 sidder stille og lytter. – Om de får noget med ???? Ved jeg ikke – de kommer nok ikke lige i morgen og fyrer en vits af, men måske ”lurer” de formen af – jeg fortæller en vits – de andre griner – du fortæller og jeg lytter – vi griner… Denne ”samtaleform” kan de måske genkende fra børnehaven og tage med sig videre i deres liv.
Spændende at arbejde med børns mundtlige legekultur. Jeg har egentlig ikke tillagt den nogen større betydning – for den var der jo bare. Jeg kan dog se, at den jo netop IKKE bare ”er” der, men at den har dybe rødder.
Abonner på:
Opslag (Atom)