Min søn vil tage bus nr. 13 fra Sønderborg til Broager for at komme ud til sin tidligere klassekammerat, så de kan lege. Han medbringer (selvfølgelig) sin playstation 3 i sportstaske.
Jeg vil gerne at han sms'er, når han sidder i bussen, da jeg kan se, han får svært ved at nå bussen til tiden. NIX - han sms'er KUN, hvis noget går galt! (Ta' den "helikopter-Mor"!) Det er kun 2. gang, han selv skal prøve at tage bussen - han er 11½ år.
13.30 - bip-bip: "Jeg nåede ikke bussen" og senere
14.15 - bip bip: "jeg tog den forkerte bus" og er nu på vej til Nordborg - hvilket er i komplet modsat retning!!!
-
vi sms' er lidt frem og tilbage og efter den 3. sms vælger jeg at ringe ham op. Hrmpf..... tlf. bliver ikke taget og går på tlf.svarer. Jeg sms'er igen et par gange, for jeg vil vide, om han er ok til denne udfordring. Prøver igen at rigne ham op og må til sidst sms at jeg ikke kan ringe og han skal ringe mig op - svar: nej, for jeg gider ikke snakke i bussen.
Hmm .... altså sidder han stadig i bussen ??? Og i hvilken retning nu så ??? Og hvorfor står han da ikke bare af ???
I mellemtiden har jeg fået tidligt fri og kl. er 14.40, da jeg kører afsted til Nordborg for at hente ham. Han har imellemtiden fået til opgave at kigge sig omkring og melde et gadenavn pr. sms - jeg kører bil og kan derfor ikke tale. Det kan han til gengæld godt og ringer hele 2 gange og har god tid til at tale :-) - jeg holder ind og lytter :-)
Refleksion:
Den, der har siddet tæt på Rasmus i bussen og set, at han sidder og sms'er helt vildt, har jo nok tænkt sit! Ungdom nu til dags ..... og måske det, der er værre - de kan da heller ikke leve uden den ski.. tlf., eller han keder sig nok.
NEJ - han var lidt bange for at stå af bussen et helt ukendt sted !!!!! Og han ville ikke tabe ansigt ved at tale om det i bussen, hvor alle kunne følge med i samtalen !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar