fredag den 23. marts 2012

Aktivitet 3 om sociale online netværker

1.    Overvej hvilke målgruppe, du ønsker at arbejde/iagttage.


Jeg prøver at vælge en målgruppe der hedder gæstedagplejebørn i alderen 0-3 år. Der sidder nok allerede nogle og ryster på hoved nu – for hvad i alverden har de 0-3 årige med sociale online netværker at gøre??? Jeg skal prøve at give et par eksempler på, hvad en pc kan bruges til for min valgte målgruppe.

Sidste år fik jeg et gæstebarn, som ikke havde været hos mig før. Faktisk var det allerførste gang, barnet skulle ud i gæstepleje. Adskillelsen fra Mor og Far var rigtig svær – og barnet gik det meste af formiddagen og var ked af det sådan on and off, i takt med at barnet arbejdede med adskillelsen. Mor og jeg var i tæt kontakt via sms i løbet af formiddagen. Først gik barnet tilbage til døren, hvor Mor og Far var gået ud af. Jeg fulgte med og vi endte til sidst ude i indkørslen og konstaterede, at Mor og Far er kørt. Jeg prøver alle mine tricks, men der er ikke noget, der kan aflede barnet. Heller ikke, at jeg sætter ord på, at Mor og far er på arbejde og jeg passer på dig. Til sidst sætter jeg mig til pc’en og logger mig ind på facebook. De har et specielt efternavn, og jeg finder Mor med billede. Barnet lyser op, og er eet stort smil – for der var mor jo. Resten af formiddagen – og ugen forløber uden problemer. Jeg fortalte Mor, at jeg fandt hende på facebook – og det var bare i orden. Jeg selv synes faktisk, det var lidt grænseoverskridende – for der er trods alt grænser for, hvad jeg ønsker at vide om familien.

Det andet eksempel er, at jeg bruger www.youtube.com til at finde små klip af sange eller filmklip (Byggemand Bob), som jeg ser sammen med dagplejebørnene. Forældrne informeres altid, når vi har set noget på pc for det er en unik mulighed for forældrene for at samtale med børnene om dagen.Jeg forsøger at give børnene et input til, hvad en pc kan bruges til, så de næste gang, far eller mor sidder og arbejder hjemme ved pc’en, kan det store barn selv efterspørge ”byggmand Bob”, Pippi Langstrømpe eller noget helt andet. Måske lytter Mor eller far og afbryder arbejdet og ser 3 min Pippi med barnet.


Jeg er heller ikke selv venner med nogle forældre fra dagplejen – deres barn skal være så gammelt, at de er videre i børnehaven/skole før jeg kunne overveje at sige ja. Og jeg skriver heller ikke om mine oplevelser med dagplejebørnene på facebook for bare en enkelt kommentar som ”endelig weekend” kan misforstås som om, jeg ikke ønsker barnet hos mig.


2.    Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen?
De små anvender jo ikke noget selv. Her er det de primære, sekundære og professionelle omsorgspersoner, der træffer beslutningerne for dem.


Hvis jeg skal tage de lidt større børn (10-14 årige), kommer jeg i tanke om flg. sociale fællesskaber:

Arto, Go Supermodel, Facebook, Twitter, youtube, Playstation 3, MSN, Cartoon Network hvor de spiller spil, TV2 Bingo Banko hvis den altså tæller med…..Jeg tager den med fordi jeg har oplevet, at mine egne børn ringer og inviterer legekammerater hjem til os, hvor de så kan aftale, om de skal se bingo banko, aftale hvor mange plader de vil udskrive, fordele pladerne og endeligt spille.

Ang. mennesker med nedsat funktionsevne, så var der ingen beboere, der havde internet på mit praktiksted. Der var en enkelt beboer, som havde pc og printer stående, men jeg ved faktisk ikke om det virkede. Jeg så det aldrig i brug.

Jeg ved dog, at der findes en hjemmeside for mennesker med tourette syndrom på http://www.tourette.dk/Dansk_Touretteforening/Forside.html. Derudover findes der http://www.lev.dk/ men jeg tror, det mest er forældrene til menneskene med nedsat funktionsvene, der deltager i foreningsarbejdet og bruger de sociale online medier.

3. Overvej spørgsmål om sproget:

Jeg synes egentlig ikke, at jeg ser forkortelser eller at man udelader ord. Men jeg ved, at det eksisterer – og ved nærmere eftertanke, så bruger mine børn i hvert fald LOL meget ofte!:

p.o.s = parents over shoulder

l.o.l.  = laughing out loud (og ikke ”lots of love” som én kom til at sige til en begravelse; lol bedstemor. Ved ikke om det er en sand historie eller bare en påmindelse om, hvor galt det kan gå)
GGG = tror det betyder ”griner rigtig meget”

I starten var LOL vel egentlig kun noget, der blev brugt i skriftsproget, men efterhånden breder det sig helt naturligt til talesproget. Egentlig en udvikling ingen r bevidst om – det kommer bare lige så stille snigende ind ad bagdøren J

Nåh ja ….. så er der jo smileyerne. De har også holdt deres indtog i vores skriftsprog og mens jeg sidder her og skriver, ja så bruger jeg da selv at give ordene liv, når jeg f. eks skriver ”HURRAAAAAA” til en, der har fødselsdag. Så synes jeg næsten, at jeg selv står og råber hurra’et… J

4. Overvej hvilke betydning sociale online netværk har for din målgruppe, samt hvilken opgave du har som pædagog i forhold til dette? Kunne du forestille dig, at man kunne være ”pædagog på nettet”? – Se f.eks. Center for digital pædagogik, socialt arbejde i nye medier: http://cfdp.dk/. Overvej om man kan være ”venner” med brugere på facebook, twitter m.m. Hvilke etiske dilemmaer stiller det pædagogen i?

Sociale online netværks betydning for de små 0-3 årige ? - det er i første omgang bare en utrolig blid introduktion til nogle ganske få ting, for at skaffe barnet taletid i familien og for at barnet også kan byde ind med noget.

Sociale online netværks betydning for de 10-14 årige? – Det er HELE verden! Hvis barnet ikke er med, kan det risikere at blive ekskluderet fra fællesskabet fordi det ikke forstår de ”koder”, de andre børn snakker i og heller ikke er med online, når der laves aftaler om fælles aktiviteter i stil med ”hvem vil med til stranden eller i biffen/cafe”

Jeg kan sagtens forestille mig at være pædagog på nettet. Man skal dog bare kende sine begrænsninger – dermed mener jeg, at nettet ikke kan erstatte den fysiske kontakt med barnet. På den ene side kan børnene være meget anonyme i deres henvendelse, men på den anden side begrænser det jo også hjælpen, idet vi ikke bare lige kan overtage ansvaret og rykke ud til barnet, for vi ved ikke, hvem de er og hvor de bor. Derfor kan det være svært at håndtere følsomme oplysninger, som normalt ville være nok grundlag til at skride til handling.

Jeg kan også godt forestille mig at være pædagog i en sfo – og så være venner med børnene på facebook. Dog vil jeg tage mine forholdsregler idet jeg vil oprette en sfo-profil, så de 2 verdner holdes adskilt.  Jeg skal også være opmærksom på, at jeg kan få informationer af ”ubehagelig” karakter – som jeg måske ikke ville have fået ellers. Det kan f. eks være en elev, der skriver mellem linjerne at nu er far fuld igen – enten får jeg min mistanke bekræftet eller også får jeg ny information.  Eller hvis barnet pjækker fra skole… Uanset hvad, skal jeg være parat til evt. at konfrontere barnet med min viden og måske endda indberette familien. Man kunne også forestille sig, at jeg fik falske informationer….. At den unge skriver om en heftig bytur, som (gået på klingen) viser sig kun at indeholde en enkelt øl – eller ingen fordi barnet har spillet fuld – og så vil det være katastrofe og særdeles uprofessionelt at handle alene ud fra online informationer. Jeg har ikke selv nogle erfaringer fra denne målgruppe at trække på, så jeg digter bare løs lige nu….


5. Overvej også, om du har ændret holdning i løbet af dit arbejde med emnet?

Jeg overvejer …. Næh, jeg synes ikke, jeg har skiftet holdning, men er snarere blevet mere opmærksom på, hvad der rør sig rundt omkring mig, og hvordan det hænge sammen. Og jeg har fået en større forståelse for, hvorfor ungdom nu til dags (uf hvor jeg lyder som en gammel sippet kone nu) er så afhængig af deres mobil/pc. Og jeg insisterer stadig på, at min søn ikke skal spille pc 12 timer i træk en lørdag – der må også gerne være andre input! Og jeg vil stadig kæmpe for, at de online netværker ikke skal fylde det hele – der skal også være en mulighed for dem, som ikke har  let adgang til det social rum. Og her synes jeg faktisk pædagogen i f.eks en sfo har en vigtig, opgave i indimellem at stoppe op og reflektere over, hvordan er brugen af online netværker i vores institution – det gælder også WII og andre spil. Er det altid de samme, der spiller eller hvordan fungerer det…

onsdag den 14. marts 2012

Mobiltelefoni - iagttagelse 2

Min søn vil tage bus nr. 13 fra Sønderborg til Broager for at komme ud til sin tidligere klassekammerat, så de kan lege. Han medbringer (selvfølgelig) sin playstation 3 i sportstaske.
Jeg vil gerne at han sms'er, når han sidder i bussen, da jeg kan se, han får svært ved at nå bussen til tiden. NIX - han sms'er KUN, hvis noget går galt! (Ta' den "helikopter-Mor"!) Det er kun 2. gang, han selv skal prøve at tage bussen - han er 11½ år.
13.30 - bip-bip: "Jeg nåede ikke bussen" og senere
14.15 - bip bip: "jeg tog den forkerte bus" og er nu på vej til Nordborg - hvilket er i komplet modsat retning!!!
-
vi sms' er lidt frem og tilbage og efter den 3. sms vælger jeg at ringe ham op. Hrmpf..... tlf. bliver ikke taget og går på tlf.svarer. Jeg sms'er igen et par gange, for jeg vil vide, om han er ok til denne udfordring. Prøver igen at rigne ham op og må til sidst sms at jeg ikke kan ringe og han skal ringe mig op - svar: nej, for jeg gider ikke snakke i bussen.
Hmm .... altså sidder han stadig i bussen ??? Og i hvilken retning nu så ??? Og hvorfor står han da ikke bare af ???
I mellemtiden har jeg fået tidligt fri og kl. er 14.40, da jeg kører afsted til Nordborg for at hente ham. Han har imellemtiden fået til opgave at kigge sig omkring og melde et gadenavn pr. sms - jeg kører bil og kan derfor  ikke tale. Det kan han til gengæld godt og ringer hele 2 gange og har god tid til at tale :-) - jeg holder ind og lytter :-)

Refleksion:
Den, der har siddet tæt på Rasmus i bussen og set, at han sidder og sms'er helt vildt, har jo nok tænkt sit! Ungdom nu til dags ..... og måske det, der er værre - de kan da heller ikke leve uden den ski.. tlf., eller han keder sig nok.
NEJ - han var lidt bange for at stå af bussen et helt ukendt sted !!!!! Og han ville ikke tabe ansigt ved at tale om det i bussen, hvor alle kunne følge med i samtalen !!!

tirsdag den 13. marts 2012

Mobiltelefoni - iagttagelse 1

Jeg har været i Brugsen med barnevogn og 2 børn. Jeg er næsten hjemme, da en dame vinker til mig/os. Jeg kigger op og tror, at det er en SOSU-assistent, der skal have min hjælp. Det viser sig dog, at det er en Mor til et tidligere gæstebarn, jeg har haft. Jeg har ikke set hende i 6-7 år.
Vi siger goddaw, og hvordan går det. Derefter famler hun i lommen, bliver fraværende i blikket og tager sin mobiltlf. op til øret. Siger kort, at hun ringer tilbage senere/om lidt.
Dette er et signal til mig om, at hun jo har valgt mig til - og den anden fa lige nu. Vi taler om løst og fast en stund og min den lille på 8 mdr. bliver utålmodig. Jeg "sludrer af" med et "du må endelig hilse" og vi går det sidste stykke hjem.

mandag den 5. marts 2012

Tekst 3

http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Born-medier.aspx  -  Børn og unges digitale liv

Budskabet er: Hjælp dit barn med at finde vej i den digitale verden

Børn og unge lever i høj grad deres liv via cyberspace, mobilen og sms/mms. Her knyttes nye venskaber og de gamle vedligeholdes.

Forældre opfordres til at orientere sig, vise interesse, være nysgerrige, lade sig inddrage, tage initiativ og lære sammen med børnene. Forældrenes erfaring med livet skal vise børnene vejen i medie-junglen

 Refleksion: Jamen jeg er fuldstændig enig. Jeg er endda gået skridtet videre, så jeg havde koderne til mine børns profiler i starten. Ikke at jeg bruger dem ofte, men jeg kan godt finde på at tjekke, om f. eks tonen er sober eller der er tendens til mobning. Jeg har også bevidst sagt ja til de af mine børns skolevenner, der har ansøgt mig som ven på facebook. Det giver mig en unik mulighed for at kigge med på sidelinjen.

Hvis jeg så skal forestille mig en ressourcesvag familie, kan jeg blive bekymret over, om de overhovedet 1) ville finde siden 2) finde den relevant og endelig 3) kunne se pointen. Det er jo typisk dem, der virkelig har brug for det, ikke har overskud til at orientere sig og indsamle viden. Måske er det min fordom, der er på spil – men det barn, der sidder med en far i alkoholtåger og en mor med depression og som ikke bliver guidet, han er jo i den grad afhængig af pædagogens hjælp og guidning, men er der tid til det i institutionen ???

Tekst 2

Min tekst 2 er om livet på nettet:

Internet og andre, nye sociale medier er kommet for at blive! De er en fast del af de unges liv – og spørger man de unge, kan de næppe forestille sig et liv uden eller identificere sig med postbudenes funktion eller fastnettlf. Omvendt kan det være svært at forstå for de, som ikke er vokset op med f. eks internet og mobil.

Børnene bruger nettet til at søge informationer, lektiehjælp, kommunikere med venner, spille og som en praktisk måde at aftale f.eks om de kan lege og dermed danner nettet grundlaget for et evt. venskab. Og selv om de er sammen, går man til og fra nettet for derigennem at diskutere forskellige emner og blive klogere på hinanden og sig selv.

Som voksen, kan du lige så godt deltage i dit barns digitale verden og hjælpe dem på vej. Kun på den måde får de lært at færdes sikkert i den verden.

Refleksion: Når internettet, mobiler, etc er kommet for at blive og når de er en så vigtig del af et barns liv, kan jeg i den grad blive bekymret for de fattigste. Hvordan er de stillet, når de ikke har råd til adgang til de sociale medier? Fattigdom er endnu ikke økonomisk fastsat grænse, hvor familierne automatisk kan søge tilskud til disse ting – det betyder, at disse børn og unge skubbes endnu længere ud og dermed er der endnu større fare for social eksklusion. Det er og bliver også i fremtiden en svær opgave at ”trække” i den gammeldags retning med ” du kan jo også lige cykle hen til Lasse eller Ahmed og spørge om de kan lege” – her vil ham uden mobil/internet blive fravalgt, fordi det er totalt YT at cykle hen og spørge – det gør man da på mobilen eller på chatten!

Tekst 1

Jeg har valgt flg. som min tekst 1:

Teksten giver en hurtig opsummering på, hvad sms er, hvorfor den bruges, hvad den bruges til og hvilket formål den har – afhængig af hvilken gruppe, der benytter den.

-          De gamle bruger sms til at kunne få kontakt – altså som en form for tryghed

-           Voksne bruger sms’er som en praktisk måde at få aftaler på plads og koordinere logistikken f. eks i familien på

-          De unge bruger sms som en social funktion, hvor sms primært bruge til koordinering (hvor er I), kontakt (hvad laver du) og rapportering (nu sidder jeg i biografen og ser en god film)

SMS’ens popularitet skyldes bl.a. at det er en tidsbesparende, billigt og kontrolleret måde at vedligeholde kontakt på. Det er hurtigt lige at sende en sms af sted og få et ja/nej retur til svar. Og det er billigt – hvis alternativet vat at ringe op, og talestrømmen så ingen ende tager. Derved bliver kommunikationen også kontrolleret. Hvem har ikke prøvet at sende en sms af sted med velvalgte ord for at undgå en konfrontation med en forældre, kollega, familiemedlem ???

Da en sms kan bestå af max 140-160 tegn er sproget i sms’erne præget af forkortelser (r i Kbh om 1 t. = Jeg er i København om 1 time), engelske udtryk (4 y = for you eller pos = parents over shoulder, som er mest brugt i chat) og i det hele taget ikke normalt dansk retskrivning. Dansk sprognævn har i 2002 lavet en undersøgelse om, hvorvidt denne manglende danske retskrivning smitter af på skriftsproget i øvrigt, og resultatet er, at der foreløbig er grund til bekymring.

Refleksion: Jeg ledte faktisk efter en tekst, der kunne belyse problematikken, når forældrene henter deres barn i dagpleje eller i børnehaven/sfo’en. Barnet har lige fået øje på Mor eller Far og så ringer deres mobil. Der forsvandt mor/fars opmærksomhed. De fleste prøver at gøre samtalen kort, nogle kan slet ikke blive færdig. Men måske skal jeg begynde at kigge på, om det fænomen hos forældrene bunder i deres alder. Det må jeg lige holde øje med……
Har I oplevet lignende problemer med forældres mobiltlf. i institution ???