Opg. 3 Kommunikationskultur

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra?   Det mekaniske menneskesyn: Her oplever jeg ofte en ledelse/organisation af top- eller mellemledere – både på det private og det offentlige arbejdsmarkede, som typisk er langt fra sine medarbejdere på gulvet. Her bliver beslutningerne taget hen over hovedet på folk. F. eks ved spørgsmål om videreuddannelse/efteruddannelse eller produktions-/indkøbsoptimering Hvor toppen, via rationelle beslutningsprocesser, planlægger og styrer virksomheden mod et finansielt mål. Jeg forbinder dette menneskesyn med det kolde og firkantede, hvor alt skal gå efter bogen med nærmest militant præcission. (og jeg hader det !!!)   Det systemiske menneskesyn: Det forbinder jeg med ”de bløde værdier” – det vi ikke lige kan måle på bundlinjen; det ikke-diagnostiserende. Her er fokus på, hvad vi kan sammen kan præstere via kommunikation (synergi-effekt).   Når pædagogerne (lærere, sygeplejersker, etc) strejker på egne og børnenes vegne over de nedskæringer, kommunerne indimellem varsler, ser jeg det som et opgør mellem kommunens mekaniske menneskesyn (vi skal spare xx kr og der skal fyres xx mand i kommunen) Hvis kommunen havde anlagt et systemisk menneskesyn, ville de med medarbejderne indgå i en dialog omkring spareplanerne. (Hvilket Sønderborg har forsøgt ved at introducere sparekataloget, hvor alle borgere blev opfordret til at komme med forslag – store som små) … Hmm … nu kommer jeg faktisk helt i tvivl om det jeg har skrevet  passer til det hhv. mekaniske og systemiske, men jeg lader det stå J   Jeg har haft et gæstebarn (ja faktisk flere), som lægger deres barn i seng kl 18.30 eller 19.00 og ikke kan forstå, barnet ikke sover med det samme. De bliver faktisk lidt sure, for de vil gerne have aftenen for dem selv. Reaktionen er som regel, at barnet nu kun skal sove x timer til middag (hvilket jo kan være helt reelt, når det er et større barn). MEN, nogle forældre betragter barnet mekanisk – det skal sove kl 19 præcis – altså som om det var en maskine. Hvis forældrene vil bruge det systemiske menneskesyn, ville de i langt højere grad tage højde for, hvilke ativiteter barnet havde haft i løbet af dagen, om der er ro til sengetid, om de har fået læst godnathistorien som de plejer, om de voksne har været til stede – både fysisk og psykisk, om middagsluren har ligget fra 11-13 eller fra 13-15 (altså for sent på dagen). Måske ville resultatet af undersøgelsen være det samme (at barnets middagslur skal afkortes), men det ville være gjort på et langt mere nuanceret grundlag.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?   Det systemiske menneskesyn bygger på samspil og relationer. Hvis forældrene/modparten ikke vil medvirke i det samspil eller ikke vil være aktive i relationen, bliver det svært. Som professionel pædagog må vi være opmærksomme på ikke at give private erfaringer professionel fylde. Når man er presset – ”aj, du kan ikke få en ny ble igen. Jeg har jo lige skiftet dig” Øh … har vi måske en lov, der siger, at et barn kun laver i bleen en gang i børnehavens åbningstid ??? Ups … kære pædagog på blå stue – det må være en smutter J Når man bliver for venninde-agtig med forældrene/modtagerne. Så bliver det svært at skelne med vennesnak og professionalisme