Opg. 2 kommunikationskultur

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.   I bussen: Her får jeg ofte neutrale kommentarer; om vejret, eller om dagplejebørnene (nej hvor er de søde, er det dine egne?). Altså typiske ”vi skal lige lære hinanden at kende-spørgsmål” – vi føler os lige frem med de neutrale emner først. På cafeer: Det er lidt forskelligt. Hvis det er 2 ukendte, der snakker, så er vi stadig på ”bus-stadiet” a la ”må jeg komme forbi” eller ”sidder der nogen her/må jeg tage den stol”. Hvis det er 2 mennesker, der er tættere på hinanden, virker samtalen mere intim eller koncentreret. Dermed mener jeg, at der er en vis fordybelse og de 2 lader sig ikke sådan distrahere (jvnf. begrebet flow) På arbejde: Her (tror vi) at vi kender hinanden godt og derfor kommunikerer vi mere ud fra, at vi alle kender konteksten. Det er dog ikke altid tilfældet! (se eksempel nedenfor) I familien: Her er kendskabet til hinanden langt større end i de andre fora. Vi kan ydermere have flere identiteter – én på arbejde og én hjemme. Behovet for at udvælge information og være selektiv skulle gerne være minimal (med mindre man har teenagebørn J) og modtagerne har nemmere ved at tolke det. (Mørch, 2008, s. 15). Ydermere kender og genkender man hinandens gensvarsmetoder og reaktionsmønstre. I familien skulle alle gerne blive set og hørt og komme til orde jvnf. det systemiske menneskesyn, hvorimod nogle arbejdspladser arbejder ud fra det mekansike menneskesyn, hvor de ansatte mening ikke tæller (Mørch, 2008, s. 16+17)

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?   På arbejdet: Vi er 8 i en legestuegruppe hvoraf de 4 går hjem til middag og resten bliver og sover i legestuen (heldagslegestue) Jeg er selv én af dem, der går hjem fordi jeg er gæstedagplejer for 2 grupper og derfor er i legestue 2 formiddage for at se børnene fra begge grupper. Det betyder, at den snak og de informationer, de 4 kollegaer udveksler fra 12-16 får jeg ikke altid med, da de ikke sørger for at informere mig vis sms/tlf. Og jeg ved jo ikke, hvad jeg skal efterspørge for jeg var der ikke. Og hvad gør det ved mig? Jeg bliver ”taget med bukserne nede” – dvs., jeg møder op næste gang og aner ikke, hvad der er aftalt. Senest mødte jeg op, og alle vidste, vi skulle male med pensler og farve, men jeg var ikke forberedt. Nu gjorde det ikke den store forskel lige den dag, men der har været andre gange, hvor jeg går fuldstændig fejl, når vores forventninger til dagen ikke er afstemt. Skixx træls !!!! Dem med lavt selvværd kunne jo tro, det var personligt og tage det meget nært…..   Jeg skal have XX i gæstedagpleje. Dagplejeren og svigermoderen fortæller at XX’s far nogle gange henter barnet og at jeg ikke skal blive forskrækket, for han har en sygdom som gør, at han går dårligt og har svært ved at bevæge kæben. Ganske som jeg får fortalt, kommer XX’s far og jeg bliver glad for, at jeg har fået en forhåndsinformation! Han går og taler akkurat som en fuld mand på rulleskøjter! Tænk, hvis jeg ikke var informeret.   Min lillebror fejrer nytår i Lithauen med sine 3 børn hos en arbejdskollega/forretningsforbindelse og dennes familie og børn. De har før været derovre og besøge dem. De taler om nytåret og traditionerne. Samtalerne foregår på engelsk: YY: When we celebrate new year the Chippendales will come. It is a tradition in our family. Min bror: øh …. Chippendales ????? YY: Yes! My children love them! Min bror: children ??? Og sådan fortsætter deres konversation lidt endnu. Min bror spørger og spørger; om YY nu er sikker på at det er for børn og ja, de sidder i sofaen og spiser slik, når Chippendales kommer kl 19.00. Øh kommer de hjem til jer – ja, det gør de….. Min bror klør sig i håret og undrer sig!!!!!!!!!!!! Og han kan simpelthen ikke vente til kl 19. Kl. lidt i 19 bænker alle sig i sofaen. Der er lagt op til hyggeaften og alt er klar. Kl 19 tændes tv’et og NU kommer det så: Min bror er lidt lang i hovedet, men sætter sig og ser med på Chip & Dales (de 2 jordegerne Chip og Chap) og Disney Sjov …… Det siger lidt om konteksten – for min lillebror kendte ikke deres traditioner og hvornår de så hvad :-)  Når man dertil lægger de sproglige forviklinger og kulturmødet, så kan man blive overrasket :-)

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).