|
1:3 Et spørgsmål om menneskesyn
|
|
Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?
Hvor stammer erfaringerne fra?
Det mekaniske menneskesyn:
Her
oplever jeg ofte en ledelse/organisation af top- eller mellemledere – både på
det private og det offentlige arbejdsmarkede, som typisk er langt fra sine
medarbejdere på gulvet. Her bliver beslutningerne taget hen over hovedet på
folk. F. eks ved spørgsmål om videreuddannelse/efteruddannelse eller
produktions-/indkøbsoptimering
Hvor
toppen, via rationelle beslutningsprocesser, planlægger og styrer
virksomheden mod et finansielt mål.
Jeg
forbinder dette menneskesyn med det kolde og firkantede, hvor alt skal gå
efter bogen med nærmest militant præcission. (og jeg hader det !!!)
Det systemiske menneskesyn:
Det
forbinder jeg med ”de bløde værdier” – det vi ikke lige kan måle på
bundlinjen; det ikke-diagnostiserende. Her er fokus på, hvad vi kan sammen
kan præstere via kommunikation (synergi-effekt).
Når
pædagogerne (lærere, sygeplejersker, etc) strejker på egne og børnenes vegne
over de nedskæringer, kommunerne indimellem varsler, ser jeg det som et opgør
mellem kommunens mekaniske menneskesyn (vi skal spare xx kr og der skal fyres
xx mand i kommunen) Hvis kommunen havde anlagt et systemisk menneskesyn, ville
de med medarbejderne indgå i en dialog omkring spareplanerne. (Hvilket
Sønderborg har forsøgt ved at introducere sparekataloget, hvor alle borgere
blev opfordret til at komme med forslag – store som små)
…
Hmm
… nu kommer jeg faktisk helt i tvivl om det jeg har skrevet passer til det hhv. mekaniske og
systemiske, men jeg lader det stå J
Jeg
har haft et gæstebarn (ja faktisk flere), som lægger deres barn i seng kl
18.30 eller 19.00 og ikke kan forstå, barnet ikke sover med det samme. De
bliver faktisk lidt sure, for de vil gerne have aftenen for dem selv.
Reaktionen er som regel, at barnet nu kun skal sove x timer til middag
(hvilket jo kan være helt reelt, når det er et større barn). MEN, nogle
forældre betragter barnet mekanisk – det skal sove kl 19 præcis – altså som
om det var en maskine. Hvis forældrene vil bruge det systemiske menneskesyn,
ville de i langt højere grad tage højde for, hvilke ativiteter barnet havde
haft i løbet af dagen, om der er ro til sengetid, om de har fået læst
godnathistorien som de plejer, om de voksne har været til stede – både fysisk
og psykisk, om middagsluren har ligget fra 11-13 eller fra 13-15 (altså for
sent på dagen). Måske ville resultatet af undersøgelsen være det samme (at
barnets middagslur skal afkortes), men det ville være gjort på et langt mere
nuanceret grundlag.
|
|
Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske
menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?
Det
systemiske menneskesyn bygger på samspil og relationer. Hvis forældrene/modparten
ikke vil medvirke i det samspil eller ikke vil være aktive i relationen,
bliver det svært.
Som
professionel pædagog må vi være opmærksomme på ikke at give private
erfaringer professionel fylde.
Når
man er presset – ”aj, du kan ikke få en ny ble igen. Jeg har jo lige skiftet
dig” Øh … har vi måske en lov, der siger, at et barn kun laver i bleen en
gang i børnehavens åbningstid ??? Ups … kære pædagog på blå stue – det må
være en smutter J
Når
man bliver for venninde-agtig med forældrene/modtagerne. Så bliver det svært
at skelne med vennesnak og professionalisme
|
torsdag den 6. september 2012
Opg. 3 Kommunikationskultur
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Ulla
SvarSletJeg smilede flere gange under læsningen af dit indlæg......:-)
F.eks. det du skriver omkring barnets sengetid...."MEN, nogle forældre betragter barnet mekanisk – det skal sove kl 19 præcis – altså som om det var en maskine."...Ja, hvis bare voksne(i dette tilfælde forældre) kunne skifte "synsvinkel" og se livet/dagen fra barnets side kunne mange uoverensstemmelser undgås....Det er en af de "ting", jeg mener, viden omkring børnekultur kan hjælpe voksne med :-)